Mail den 7. Juli 2020

Langelykkeland

3. mail fra fremtiden. 7. juli 2020

 

Kære Beate

Tak for din mail, det var spændende at høre om din ferie på Koh Pagnan, hvor du var medens der var FullMoonParty, og hvor du fortæller, at en stor del af øen lever af de mange der kommer til, netop for at opleve disse fester.

Langeland var i mange år blandt andet kendt for sin Langelandsfestival. En festival, der i sin tid blev startet af en sjællænder, der var faldet helt for øen. Det var en hyggelig festival, der også blev kaldt Danmarks største Havefest.

Hvad der var årsagen, ved jeg ikke, men festivalen i det regi den hidtil havde været i, stoppede i 2015 eller 2016.

Nogle langelandske foreninger havde i forvejen tradition for at arrangere overskudsgivende fester til gavn for deres foreninger. De der således allerede var super gode til at lave fester, tog over efter Langelandsfestivalen, for at skabe en endnu bedre event og for dermed på sigt kunne skabe Langelandske arbejdspladser – man skelede til Skanderborg Festivalen, der formåede at skabe et stort overskud til lokalområdet med, i mange år, omkring samme antal besøgende.

Det viste sig at ejeren af domænet ”Langelandsfestival” ikke ville give det fra sig. Derfor omdøbte man festivalen til Langelykkeland Festival, som var arbejdstitlen på ”Forskønnelse af øens åbne rum” projektet – og det var så starten på, at Langeland blev til Langelykkeland i folkemunde og efterhånden nærmest det officielle navn.

Langelykkeland Festivalens startkapital var i 2015 et kommunalt tilskud på 1 million og så en masse velvilje alle steder fra. De foreninger der var på øen samledes med de der ønskede at være frivillige, eller bidrage på anden vis. Ekspertise indenfor valg og køb af musik og drift blev købt, dels i form af efteruddannelse, dels i form af sidemandsoplæring og dels ved at bruge ekspertise på øen.

Den bestyrelse der havde ført Bio Langeland med sikker hånd, trådte samme for at give nogle håndgreb til styring af økonomien. Det økonomiske mål var at regnskabstallene skulle ligge tæt op ad Skanderborgfestivalen, da den havde 25.000 betalende gæster – samme deltagertal som Lykkelangeland Festivalen havde som mål.

Langelykkeland Festival begyndte at arbejdede sammen med byen. De store navne optrådte ikke før efter 17, og man samarbejdede med øens erhvervsdrivende. Nogle optrædener sker i de mange smukke byrum, således at festival og by i høj grad er blevet et hele. Et begreb er det blevet, at man i billetprisen betalte for ”All of Langelykkeland”. Et antal busser med guider kørte ud til det som festivalgæsterne i forvejen har ønsket. Festivaldeltagere har 3 ønsker pr. billet.

Ud over øens turistattraktioner, kan man komme ud at se de mage økologiske tiltag der er på øen, efter at ca. halvdelen af øens landbrug er blevet til økologiske andelsbrug. Langeland havde, med sin status som frikommune, åbnet op for muligheden for at danne økologiske andelsbrug. Der var på det tidspunkt et behov i landbruget for at skifte kurs, og mange landbrug tog imod muligheden. Det passede sammen med den langelandske befolknings store glæde ved naturen som på den måde prioriteredes: LANGELAND ER ØKOLOGI, RENT GRUNDVAND, REN NATUR, VEDVARENDE ENERGI OG BIODIVERSITET, LANGELAND - NATUR DER DUR - GRØN Ø, DEN BLOMSTRENDE Ø, FISKERNES OG VANDSPORTENS Ø, LIV PÅ LANDET.

Langeland, den ultimative modpol til verdens storbyer.

De økologiske andelsbrug er meget eksperimenterende i forhold til valg af dyr og afgrøder, og gør hvad de kan, for at få så høj en forædling og forarbejdning af deres produkter som muligt. Andelsbrugene har et centralt laboratorium, der arbejde med forædlingsprocesser, forbedring af smagsoplevelser, anderledes produkter og anvendelse af evt. restprodukter. En masse virksomheder er startet på baggrund af forædling af de økologiske landbrugsproduktioner.: Der er et produktionsselskab der fremstiller en meget eksklusiv hår- og hudplejeserie på basis af gedemælk, et mosteri, salgteri , bryggeri etc.……….. alle mulige delikatesse producenter – nogle små, andre allerede ved at vokse sig store. Det fælles for disse virksomheder er at kvaliteten er anerkendt som værende i top, derfor kan de også arbejde med fælles PR, som gør salgsarbejdet mere rationelt. Produkter fra Langelykkeland har høj status. Alle øens produkter sælges også på en stand på Langelykkeland Festival pladsen.

Som Langeland Kommune havde gjort det til den private festival ejer, så fortsatte kommunen med at give et reklametilskud på 500.000,-. Den arbejdskraft de mange langelandske foreninger havde lagt, blev nu en fælles arbejdsmæssig satsning med mulighed for større gevinst til foreningslivet på Langeland.

Den store fælles satsning har virkelig fået mange positive følger. Langelænderne er hurtige til at strege u’et i umulig. Til at få tingene til at ske, i stedet for at vente til der sker noget eller undre sig over hvad det var der skete. Festivalen har en super god økonomi. Langelykkeland Festival havde sidste år, altså år 2019, en omsætning på 67 millioner, hvoraf 7 millioner var overskud før skat, overskud efter skat blev 4,7 millioner. Ud af udgifterne på 60 millioner blev 18 millioner udbetalt til løn og medhjælperudgifter – hvilket svarer til 60 fuldtidsstillinger. Foreningen aktiver er nu på 25 millioner.

Langelykkeland Festivalen brugte hele sit overskud i 2017 til investering i et otiumhus for ældre. I daglig tale kaldet lysthuset. – Huset blev skabt efter en meget grundig research, interview af såvel yngre som ældre på hele øen. Spørgsmål som: Hvad er lykken for dig? Hvad giver efter din mening livet værdi? Hvad er dine vildeste drømme i forhold til det at blive ældre? Etc.

Resultatet er ikke et plejehjem men et livsudviklings center. Et lysthus i et aboret på 3 hektar – som er en skovlignende botanisk have, med fred og ro og rum. En park der er åben for alle og også indeholder motions- og legeredskaber og bænke. Det er Danmarks kønneste, venligste og mest beboerinvolverende sted at tilbringe sit otium. Det er en hel historie for sig.

Langelykkeland Festival har sat sine spor og bidrager til et slogan mere til den langestrakte ø: LANGELYKKELAND - ØEN MED DE MANGE FÆLLES FESTER

Og fælleskabet omkring det hele er blevet vigtigt. Frit omskrevet fra Walt Disney, så siger man på øen: Hvis vi kan forestille os det, så kan vi også få det til at ske.

Måske kan vi udveksle noget om hvordan vore ”lande” hver især gør brug af muligheden for at behandle BIG DATA. Det kunne være spændende at sammenligne Singapore og Langeland på det område.

Det vil jeg se frem til.

Kærlig hilsen

Peter

 

 

Kontakt ophavet til serien "Mails fra fremtiden" Susanne Strange her