Mail den 20. juni 2020

Langelykkeland

2. mail fra fremtiden. 20. juni 2020

 

Kære Beate

Dejligt at høre fra dig, det er spændende hvad du fortæller fra og om Singapore. Du siger at du gerne vil vide hvordan en kunstner, en landskabsarkitekt og en gartner kan starte den proces, der i sidste ende fik mig til brændende at ønske at flytte til øen. Det skal jeg gerne fortælle dig, men det er en lidt længere historie.

Jeg lærte Lena Fabricius at kende for ca. syv år siden. Fantastisk spændende kvinde der virkelig brænder for nogle ideer. Vi snakkede rigtig hyggeligt sammen når vi mødtes – og så en dag i det tidlige forår i 2015, mødte jeg hende og hun var helt vild af begejstring. Hun havde lige fået en opgave, sammen med kunstneren Kenneth Bolefeldt. Opgaven gik ud på, sammen med øens borgere, at gøre Langelands fælles rum mere indbydende, attraktive og anvendelige. Lena skulle være faglig tovholder og Kenneth skulle være den, der var skabende i forhold til at bruge de ideer og meninger, som borgerne kom med.

Grundlaget var, at Langeland Kommune skulle anvende 11 millioner, der til dels var givet fra ministeriet for by, bolig og landdistrikter til forskønnelse af byens fælles rum og til at gøre fælles rum i Rudkøbing mere attraktive og anvendelige. Ved et borgermøde vise det sig, at Langelands borgere havde den mening, at summen skulle bruges til forskønnelse af hele Langeland – at borgerne gerne ville være med til at planlægge hvordan - og at de også meget gerne ville hjælpe med at få tingene til at ske indenfor det budget der var til rådighed. Kommunen overdrog hele projektet til en borgergruppe med Lena og Kenneth som ansatte tovholdere. Herefter fik alle mulighed for at svare på hvad de kunne forestille sig, og hvad de evt. selv ville bidrage med ud over ideer – det kunne være arbejdstimer, ekspertise………. Hvad vil vi, kan vi, har vi af ressourcer og gode ideer??

Det var lige da fristen for at aflevere ideer og forslag var udløbet, at jeg mødte Lena, og hun var ellevild. Det viste sig nemlig, at der var et kæmpe engagement omkring projektet. Det vrimlede simpelthen med forslag og ideer og rigtig gode af slagsen vel at mærke. Ligeledes var der masser af ønsker om at bidrage med fra 2 til 100 timers arbejde, så der var virkelig noget hun og Kenneth skulle arbejde med. Først blev alle forslagene sorteret og kategoriseret.

Nogle skrev, at de var kommet til Rudkøbing på Langeland og var blevet imponeret af de mange blomstrende roser der er alle steder, inspireret af

Oehlenschagers digt "En rosengren i havet", der netop handler om Langeland. Langeland er en blomstrende ø, roser, rapsmarker, marker med purløg,........ det mente mange skulle understreges.

Inspiration herfra www.danarige.dk/fotoserier/langeland.php

En skrev: ”Mange valfarter til New York for at se de japanske kirsebærtræer blomstre, som Japan skænkede byen for mange år siden, lad os skabe tilsvarende oplevelser på Langeland.

Estepona i Sydspanien har stillet blomster og plantet træer på hver en plads, således at alle rum i byen bliver sammenhængende på den måde, der er smukke bænke på hver en plads, der indbyder til en pause og en hyggelig snak, kunne vi ikke gøre noget tilsvarende foreslår en langelænder, der tilbringer sine vintre i Spanien.

Kunne vi bygge videre på det vi allerede har, registre alt det dejlige der allerede er og så blive bedre til at formidle at det er der, er der en der foreslår.

Flere roser og beplantede steder med en idé om at der hele tiden skal være noget der blomstrer - meget gerne noget der giver frugt og på den måde beriger både natur og mennesker er et forslag. En meget tydelig blomsterhilsen straks man kommer til øen, hvad enten man kommer i bil, på cykel eller sejlende. Velkomst blomsterportaler. Blomstrende alleer.

En kommer med en længere plan - en 5 og 10 års plan, der beder den enkelte borger om at plante 10 udvalgte planter. Personen har ansvaret for at pleje og passe dem, og plante nye såfremt nogle går ud. Plantningen skulle følgende en overordnet plan for beplantning af det offentlige rum, fra gul til violet, fra løg til træ efter en overordnet plan. Begrünung af en i forvejen grøn ø.

En siger, at det kunne jo også være skønt, om der groede margueritter langs med margueritteruten.

Nogle ønskede pladser til leg og spil, nogle ønskede pladser, der indbød til motion og kropstræning. Og sådan var der en mængde af forslag, også fra mennesker der tilbød, at stå til rådighed med viden indenfor special anlæg.

En ved noget om ”Forest Bathing”, noget man arbejder med i Japan og som kunne være en forskning der kunne implementeres. Flere har samme ønsker om duft-sansehaver, terapihaver, medicinhaver osv. På nogle områder var man allerede godt igang, som f.eks. med Medicinhaverne i Tranekær - og her gjorde en halv million i tilskud til det store frivillige arbejde der foregik en kæmpe forskel.

En havde tegnet Langelands karakteristiske omrids som en grøn blomstrende oase og kaldt det Langelykkeland.

Keld Fredens tilbød at bidrage med sin viden indenfor øko-psygologi. Hvad gør uderum godt for?

-Og meget, meget mere.

 

Det vise sig, at 3014 langelændere ønskede at deltage i projektet om forskønnelse af Langeland. De så det som en samlet mulighed for at hjælpe sig selv, hinanden og øen som helhed – altså et tredobbelt win win win projekt. Det var mennesker i alle aldersklasser, sommerhusbeboere og campister, børn af langelændere, som ikke længere boede på øen, der havde tilbudt at bidrage med i gennemsnit 20 timer til projektet, det i kraft af maskinkraft, højt specialiseret know-how, arbejdstid mm. Alle havde en stor åbenhed overfor muligheder…… Sammenregnet altså 60280 timer hvilket svarer til ca. 36 årsværk og svarende til en lønudgift på skønsmæssigt 7 millioner. Da det kom til stykket, var der dog rigtig mange, der ikke talte timer, men bare blev grebet af at se mulighederne tage form ud i virkeliggørelse.

Den første opgave for langelænderne var en systematisk registrering af alle åbne rum over hele øen. Strande, stier, skove, parkeringspladser, rastepladser, torve, havneområder etc. – en helt minutiøs registrering af sted og tilstand. Alle pladser placeres på et Google kort sammen med billeder og en nøje beskrivelse af området, beplantning, stand og hvorledes man skønner det benyttes.

Det viste sig, at der allerede var masser af totalt skønne pletter på Langeland – det overraskede ikke nogen, men at der var så mange og så alsidige åbne rum, det overraskede alligevel de fleste, så en stor del af den samlede opgave skulle være at give en samlet oplysning.

De ønsker Langelænderne havde formuleret blev samskrevet, der blev lagt planer og arbejdet gik i gang.

Forsiden af sammenskrivningen af forslagene var prydet med det blomstrende logo, og arbejdstitlen blev Langelykkeland. (Denne forside med sammenskrivningen så en af stifterne af Langelykkelands Ejendomsselskab, så navnet blev hurtigt taget i anvendelse).

 

Den systematiske registrering var med til også at angive og beskrive det der allerede var, og blev brugt til at gøre steder smukkere, mere artsrige, mere anvendelige, mere tilgængelige - hvad man nu ønskede.

Når jeg , f.eks. i 2020 har nemt ved at finde alle disse ”åbne rum” muligheder her på øen, så er det fordi man fra alle øens officielle hjemmesider kan downloade en app, der dels viser en samlet registrering, men som der også viser når man er i nærheden af en af destinationerne, så kan man lige læse en kort eller længere beskrivelse og se nogle billeder. Det gør det informativt at google Langeland og det er nemt at være turist på øen, for man har også mulighed for at vælge sprog.

Slogans som: LANGELAND EN BLOMSTRENDE Ø, ØEN DER ER LIGE TIL AT SPISE og EN BLOMSTRENDE Ø er fra dette projekt

Der er mange flere slogans ………….. det vrimler med dem…….

 

Dette store folkelige projekt, var kun kommet i stand fordi Langelænderne i forvejen var vant til at løfte i flok.

Resultatet og forløbet gjorde at et kommunalt flertal besluttede, at det skulle være kommunens funktion at supporte alle gode ønsker til udvikling, som øens borgere kunne finde på at tage initiativ til. Den der win, win, win effekt som ”forskønnelse af Langeland” havde givet, ville man gerne bygge videre på.

For for alvor at gøre Langeland til et mulighedernes rum for øens borgere, så søgte man om at blive frikommune med vide beføjelser baseret på beboerønsker. Og det blev bevilget.

Det betød at Langeland Kommune:

Åbnede for officiel mulighed for at udlændinge kunne købe hus på Langeland.

Åbnede 5 områder i smuk natur eller ved vand, hvor eksperimenterende byggeri under forskellige temaer kunne finde sted.

Og andet………………..

En anden storslået ting der kom ud af at gøre Langeland endnu mere attraktiv og anvendelig, var, at rigtig mange mennesker kom ind i et større berigende netværk af samarbejde og samtaler. Det affødte bla. at en stor del af Langelands befolkning besluttede at foretage en kollektiv opsigelse af aftale om aftagelse af el fra Langeland Elforsyning medmindre Elselskabet besluttede at lægge fiberkabler til den tredjedel af Langelands befolkning, der endnu ikke havde ordentlig internet forbindelse.

Elselskabet kalkulerede, at så kunne betale sig at lægge et nyt super højhastigheds fiberkabel ud over hele øen, til hver eneste husstand, og dermed få mulighed for at sælge mange forskellige tjenester. Det betød at Langeland gik fra at være den kommune med dårligst netforbindelse i Danmark, til den kommune med hurtigste netforbindelse. Denne investering i fiberkabler blev en kæmpe stor fordel for den udvikling, som skulle komme på øen.

Du fortalte at Singapore bare er tre gange større end Langeland og at antallet af beboere er steget fra 1 til 5 millioner på 50 år. I samme periode faldt Langelands befolkning først med 50%, fra 24.000 til 12.000, for så i løbet af de sidste 5 år atter at stige til 24000. Men hvor det i Singapore har været en udvikling baseret på diktater fra en fremsynet enehersker der har foranlediget udviklingen, så har det på Langelykkeland været et massivt borgerombud, der har ønsket og krævet og bidraget til handling og udvikling. Og det var denne aktive befolkning jeg hørte om og som der i første omgang gjorde mig opmærksom på øen.

Ups, det blev vist en lidt lang mail. Jeg glæder mig til at høre om din ferie på Koh Pagnang som du kalder festernes ø. Det kan jeg da lige love for at Langelykkeland også er, lad os udveksle i næste mail.

 

Mange hilsner fra Langelykkeland

Peter

 

 

 

 

Kontakt ophavet til serien "Mails fra fremtiden" Susanne Strange her