Mail den 2. MAJ 2020

 

Kontakt ophavet til serien "Mails fra fremtiden" Susanne Strange her

Langelykkeland

 

 

1. mail fra fremtiden. 2. maj 2020

 

Kære Beate

 

Klokken er 4 om morgenen, jeg sidder på tagterrassen i det hus jeg lige er flyttet ind i. I det fjerne hører jeg lyden af både der sejler ud fra Spodsbjerg. Livet begynder at vågne omkring mig, jeg indånder den friske morgenduft og luft og er lykkelig. Omsider er jeg landet. Som du ved, så har jeg været skrevet op til et hus her på Langelykkeland et år. Nu har jeg omsider været heldig, jeg er blevet øbo.

Jeg ville jo egentlig gerne have købt et hus, men det er helt umuligt. De få huse der er til salg handles meget hurtigt, oftest uden annoncering og til høje priser. Jeg er også meget tilfreds med dette hus, der er et renoveret aftægtshus fra 1928. Jeg har lejet det af Langelykkeland Ejendomsselskab.

 

Ejendomsselskabet startede i 2015, hvor fremtiden så rigtig sort ud for øen. En maler, en murer, en bank, en revisor, en arkitekt og en entreprenør gik sammen om at stifte et selskab med det formål, at opkøbe velbeliggende gode ejendomme på øen, med henblik på at renovere og udleje, startkapitalen var 5 millioner, og de købte de første 20 huse. Ejendomsselskabet ejer nu 1364 ejendomme og folk fra hele verden står på venteliste, ligesom jeg har gjort det, for at leje et af boligselskabets huse. Boligselskabet omsætter nu for 74 millioner om året og har 65 mennesker fastansat. En af de solstrålehistorier der er så mange af her på øen, som der gør at man bare har lyst til at være en del af det. Det hus jeg har lejet er ganske vist gammelt, men også nyt og vidunderligt iderigt. Det meste af taget er af glas, så ligesom jeg kan kigge ud over vandet fra min tagterrasse, så kan jeg også fra husets loftrum kigge over markerne og se ud over Langelandsbæltet og den livlige trafik der er der. Jeg kan iagttage dyr og fugle og nyde årstidernes skiften – det ved jeg, at jeg i den grad kommer til at nyde. Loftrummet skal være mit arbejdsværelse. Badeværelset er et helt kapitel for sig, det er meget mere et wellness- og oplevelses rum. Stort og rummeligt – en lille dam i haven har en udløber ind i et lille bassin på badeværelset, hvor karperne, via et rør 50 cm under soklen, kan slå en smut indenfor på badstuen. Det er masser af den type wow detaljer, som ejendomsselskabet har udvikler individuelt i de huse, de opkøber og renovere, der gør dem så attraktive at leje. Du nævnte, at i Singapore er der toiletter med indbygget bidet og varmetørring, jamen det er der også i mit nye hus, det er en af de der detaljer som ejendomsselskabet har haft med fra de aller første nyrenoverede huse i 2015. Der er bare ikke nogen holder til toiletpapir. At husene også har solceller, smart grid, har lavt energiforbrug, top moderne elektriske funktioner med trådløs kommunikation og led lys er en del af de løsninger Langelykkelands Ejendomsselskab vælger. Ejendomsfirmaet samarbejder med en innovativ tegnestue, der tegner alle nyindkøbte ejendomme igennem hvorefter detaljer og muligheder arbejdes igennem på tegnebrættet, således at der foreligger tegninger indtil mindste detalje, inden arbejdet med renovering går i gang.

 

Langelykkelands ejendomsselskab er en stadig leverandør af fotoserier af nyrenoverede huse til internationale boligmagasiner. Fotos af dette hus er også på vej ud i den store verden. Møbelhuset i Rudkøbing hentede de sidste af de møbler de havde udlejet til fotosession samtidig med at jeg kom med mit flyttelæs. Jeg var såmænd lige ved at købe hele indboet samtid med at jeg lejede huset, fordi det var så smukt indrettet – og det er der da også rigtig mange af lejerne der gør. Således er der flere afledte selvstændige forretninge,r der har et eksistensgrundlag på grund af boligselskabets succes. En fotograf, et møbelhus, en fantastisk dygtig havearkitekt er flyttet til øen og har et voksende firma. Hans bedrifter sammen med landskabsarkitekt Lena Fabricius og kunstneren Kenneth Balefeldt var i øvrigt den første anledning til at jeg begyndte at interessere mig for Langeland, men det kan jeg fortælle om i min næste mail til dig.

Nu er jeg altså så heldig at bo i et hus på øen.

 

Og sikke en modtagelse jeg fik i går, da jeg flyttede ind. Først kom Langelykkelands selvbestaltede velkomstkomite. Det er sådan en forening, der forgrener sig over hele øen, og når der så kommer nye beboere til, så samles 5 af de medlemmer som bor nærmest den nye indflytter for at besøge – introducere til området og invitere til en rundtur på hele øen når der kan samles 10 nye beboere. Jeg fik mine besøgenes adresser, blev inviteret på kaffe hos den ene i morgen aften, blev inviteret med til strandfesten først i juni og var helt og totalt overvældet af den venlighed, der kom mig i møde. Alle de muligheder jeg blev præsenteret for – det var overvældende, jeg kan slet ikke huske andet end at jeg tænkte – OK, jeg lejer ikke bare et hus, jeg er jo allerede fra dag et accepteret og bliver lukket ind i et gigantisk netværk af aktive mennesker. Jeg var blevet så overrasket over besøget at jeg ikke fik inviteret indenfor – og faktisk så havde jeg heller ikke haft noget at byde på, for alt var stadig pakket ned og jeg havde endnu ikke fået noget friskt ind i huset. Efter besøget besluttede jeg mig til, at jeg selv ville være en del af Langelykkelands velkomst komite, jeg vil virkelig gerne være med til at give andre den varme velkomst til øen som jeg selv har fået.

 

Senere på dagen kom der en lille bil ind i indkørslen, hvor der stod Langelykkeland med glade bogstaver på siden. Ud stod en ældre kvinde, der tog en cellofanindpakket kurv samt en buket blomster fra bagsædet. Jeg tænkte at der måtte være tale om en misforståelse – jeg havde ikke nogen mærkedag og i øvrigt var der endnu nærmest ingen der kendte min nye adresse så præcist at man kunne sende blomster. Men kvinden spurgte, om det var mig der var Peter og det er det jo. Jamen så ville hun da gerne have lov til, på Langelykkelands vegne, at byde mig rigtig hjertelig velkommen til kommunen. Kurven indeholdt 20 gavekort på hver 25,- fra nogle af øens handlende, nogle af kortene med små appetitvækkere vedhæftet. En lille chokolade fra Chokoladefabrikken, lakrids fra ”Op på lakridserne”, mini bolsjepose fra et af øens tre bolsjerier, Økochips fra ”A Kartoffelwoman”, gavekort til Safthuset, Øltapperiet, Ostemejersken, ………………. Jane Madsen, som kvinden der repræsenterede Langelykkeland kommune hedder, hun fortalte at kommunen ønske at støtte øens handlende ved at bringe sådan en introduktionskurv ud til de beboere der blev registret med adresse på øen. Samtidig kunne kommunen også præsentere sig selv, invitere til en lille introduktion til det at bo på øen og fortælle om de planer og ønsker man har for fremtiden og hvordan man gerne vil inddrage den enkelte borger i et samarbejde til gavn for begge parter og øsamfundet i sin helhed. Jeg vil blive gjort bekendt med den eksakte dato via mail, for også her giver man en samlet introduktion når der er ca. 10 nytilflyttede. I øvrigt så blev jeg spurgt hvornår det ville passe mig bedst, således at man ikke bare valgte et tidspunkt, hvor de man ønskede at møde ikke havde tid. Igen var jeg overvældet – Og så fik jeg blomsterbuketten samtidig med at Jane Madsen sagde, at dette var en meget speciel velkomst, for jeg var beboer nr. 24.000 på Langelykkeland. Beboere på Langelykkeland omfatter både mennesker med fast bopæl og de der bor her en del af året. Hun spurgte om hun måtte tage et billede til kommunens hjemmeside af mig med blomsterne og hende der ønsker velkommen. Det var selvfølgelig OK, og så satte hun telefonen på selfie pinden og vi blev foreviget sammen Jane og jeg, der på trappen foran mit nye hjem. Billedet er allerede lagt på hjemmesiden, og her kan jeg også se foto af de, der også er flyttet til indenfor det sidste halve år. Man kan selvfølgelig vælge om man vil præsenteres på øen på den måde, men jeg synes det er en meget god ide.

 

Nu må jeg hellere fortsætte med at pakke ud og indrette mig. Lad mig høre fra dig.

 

Mange hilsner

Peter – nu fra Langelykkeland